ukendtes_grav

Kirkegården skal være et sted der opleves imødekommende for besøgende uanset årstiden. Der bliver pyntet smukt med gran før advendt, sat stedmoderblomster i foråret og sommerblomster senere. Der er redskaber der kan lånes på kirkegården. Bænke placeret på smukke udsigtssteder indbyder til en stille eftertænksom stund med udsigt over kirkegården og naturen heromkring.

Kirkegården er en typisk gammel landsbykirkegård oppe omkring selve kirken. Her vil vi fastholde det haveagtige præg med hække omkring gravstederne. Der pågår en løbende udskiftning af sygdomsramte hækplanter.

Mod syd findes urnegravsteder, samt en plæne hvor urnenedsættelse som ukendt kan ske.

 

Her findes billeder af gravstenene på Læborg Kirkegård. Fotograferet i august 2012: (Billedet af kirken fungerer som link)

 Flere sten er værd at bemærke på kirkegården...

runestenRUNESTENEN

Runestenen er opstillet mellem indgangen fra Læborgvej og våbenhuset. Stenen blev fundet ca. 150 m nord for kirken og ca. 15 m øst for landevejen. Hvornår den er fundet vides ikke, men i midten af 1600-tallet er den nævnt første gang. Helt op til 1822 lå stenen, hvor den var fundet, hvorefter den blev flyttet til kirken.

Som det ses på fotoet er et lille stykket muret fast. Dette stykke manglede, da runestenen blev fundet, men dukkede op i 1888, da kampestensdiget om kirkegården blev sat om, hvorefter det blev anbragt på sin rette plads.

Runestenen stammer med stor sikkerhed fra vikingetiden (perioden 650-1050), hvor det var karakteristisk med skilletegn (:) mellem ordene, ligesom linierne blev indrammet, hvilket også er tilfældet på Læborgstenen.

Det er ligeledes typisk med opbygning efter plovfuresystemet, hvilket vil sige, at når én linie læses nedefra og op, så skal den næste linie læses oppefra og ned.

Endelig er runealfabetet 16 tegns futharken, hvor der var 24 tegn i det ældre alfabet. (Futhark, efter de første 6 tegn i alfabetet : f u th a r k) 

På runestenen findes der såvel inskriptionerne som mærker

Vedr. selve inskriptionen er det vigtig at understrege, at ordet 'dronning' ikke nødvendigvis har samme betydning som i dag. Ordet 'dronning' (drottinn) betød oftest blot en kvinde af fornem stand, jvf. betegnelsen 'drot' for herre. Der er altså næppe tale om om Gorm den Gamles dronning Thyre, selvom det var usædvanligt at rejse en sten efter en kvinde.

Mod dette taler, at Bække-stenen, der tilsyneladende er lavet af den samme runerister, også er rejst over en kvinde ved navn Thyre. Igen skal man dog tænke på, at både Læborg- og Bække stenen er rejst af Tue, Ravns æltling, en person der ikke er kendt i forbindelse med Jelling. Men der må i al fald have været tale om en betydningsfuld kvinde (navnet Thyre var meget almindeligt i vikingetiden).

Inskriptionen er som vist lige under fotografiet

runer1

 

 

 

rhafnukatufi : hiau : runar : Þasi aft
Tue, Ravns ætling, huggede disse runer efter

 

runer2

 

 

 

Þurui : trutnik : sine
Thyre, sin dronning

På Læborg-stenen er der 2 typer mærker. Efter hver linie runer er der placeret en thorshammer, mens der på den ene side er 12 huller placeret lodret samt 6 huller vandret (hullerne kan ses på fotografiet).
Omkring mærkerne på stenen er der 2 fortolkninger.

Den ene er beskrevet i Læborgbogen af Valdemar Andersen, mens en anden fortolkning er beskrevet i bogen 'Fire interessante runesten' af Bertha Krog, Hanne Friis Johnsen og Hanne Rohde Hansen. Den sidstenævnte bog har skoleinspektør Birthe Hansen henledt min opmærksomhed på.

I Valdemar Andersens bog, nævnes de 2 thorshamre slet ikke. Hullerne betragter Vald. Andersen som 'en talende vidnesbyrd om, at den har været truet af tilintetgørelse på et eller andet tidspunkt'. Altså et regulært forsøg på at opdele stenen i mindre dele, evt. med henblik på anvendelse til bygningsarbejde.

I bogen af Bertha Krog m.fl. er der fortolkninger af begge type mærker. Thorshamrene indvier grav og sten til guden Thor og sætter mindesmærket under hans beskyttelse.

Omkring hullerne er der en helt speciel fortolkning. Først bemærkes det, at den vandrette række er placeret således i forhold til den lodrette række, at det danner et tydeligt kors, altså et kristent symbol.

Af særlig interesse er det, at det yderste venstre hul i den vandrette række er placeret bag ved det afbrækkede stykke, hvorfor korset må være lavet inden stenen blev fundet (altså før 1600-tallet). Hullerne er da også med i den først kendte skitse af runestenen fra 1643.

Citat fra bogen:

Kan man tolke fænomenet således, at Læborg-stenen oprindeligt blev blev rejst som et hedensk mindesmærke, og siden - efter at kristendommen havde vundet indpas - af en kirkens mand blev tilføjet det iøjnefaldende kors, for at undgå den kristne Guds vrede over Thor- og Odindyrkelsen ? I hvert fald var man jo så "helgarderet" med både de hedenske og kristne symboler!

Måske kan man således se Læborg-stenen som et vidnesbyrd om en religiøs brydningstid, hvor der herskede stor forvirring om, hvilken Gud man skulle dyrke: de hedenske eller den kristne; jvf. "Danmarks dåbsattest", den store Jellingsten, som er fra samme periode som Læborg-stenen.

Kristendommen har næppe været udbredt, da Læborg-stenen blev rejst.'

 

mindesten_3drengeMINDESTEN

Mindestenen over de 3 drenge, der druknede i branddammen i 1911.

Mindestenen er udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, hvis værker bl.a. kan ses på Vejen Kunstmuseum.

termansenNIELS JOKUM TERMANSEN

Lige syd for kirken står to mindesten over Niels Jokum Termansen og hans hustru Marie.

Niels voksede op på Hvidbjerggaard i Gammelby hos en barnløs tante og hendes mand. Der var ikke råd til studier, så egnens præster og Rødding Højskole blev hans "læremestre".

Niels Jokum Termansen deltog i Treårkrigen, var med i udfaldet fra Fredericia 6. juli 1848 og i slaget på Isted Hede 25. juli 1859.

Han var medlem af Folketinget 1858-78 og af Landstinget 1876-81.

Hans store indsats koncentreredes om Sønderjylland og Norden, og han kæmpede for frihed - borgerlig såvel som kirkelig. Han var højt respekteret blandt politikere, højskolefolk og medborgere.

Han blev kaldt: "DANMARKS LÆRDESTE BONDE".