§ 1. Hjemsted:

Lokalråd for Læborg sogn har hjemsted i Læborg, Vejen kommune.

§2. Formål:

Formålet er at fremme udviklingen og sammenholdet i Læborg sogn til gavn og glæde for alle sognets beboere.

Derudover at være paraplyorganisation for foreninger, erhverv, institutioner og landbrug, således at man repræsenterer sognet i forhold til offentlig myndighed, høringspart i forbindelse med offentlig planaktivitet, deltager i diverse arbejdsgrupper og ad-hoc udvalg samt være kontaktled til ”Fællesråd for landsbysamfund i Vejen Kommune”.

§3. Sammensætning:

Lokalrådet består af 5 medlemmer. Alle sognets beboere over 18 år er valgbare og har stemmeret.

§4. Generalforsamling:

Generalforsamlingen er rådets øverste myndighed og afholdes inden udgangen af marts måned hvert år. Der indkaldes senest 14 dage før ved annoncering i den lokale ugepresse.

Generalforsamlingen har følgende punkter:

  • Valg af dirigent
  • Valg af 2 stemmetællere
  • Formanden aflægger beretning
  • Kassereren aflægger regnskab
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer
  • Valg af suppleanter
  • Valg af revisor
  • Indkomne forslag
  • Evt.

Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Forslag/valg til rådet foregår skriftligt og ved simpelt stemmeflertal.

§5. Konstituering:

Rådet konstituerer sig iht. Forretningsordenen.

§6. Ekstraordinær generalforsamling:

Der kan afholdes ekstraordinær generalforsamling på begæring af bestyrelsen eller hvis 25 borgere anmoder herom.

§7. Vedtægtsændringer:

Kan kun ske på generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal.

§8.Hæfte:

Rådets medlemmer hæfter ikke personligt for de af rådet indgåede forpligtigelser. Lokalrådet hæfter kun med den respektive formue.

§9.Opløsning:

Opløsning af lokalrådet kan kun ske med 2/3 flertal af de fremmødte på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med 14 dages mellemrum.

I tilfælde af opløsning af rådet skal en evt. formue anvendes til gavn for sognets beboere.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling 6. marts 2008.